| Under opbygning! |
Noget om propeller |
http://personal.osi.hu/fuzesisz/strc_eng/index.htm http://personal.osi.hu/fuzesisz/opc_eng/index.html |
| Basis | De følgende beskrivelser vil omhandle almindelige
betragtninger omkring design og teknik for propeller til modelflyvnings
formål. For de fleste er propellen blot en måde at få motorens kraft til,
at få modellen til at flyve. Men propellens funktion er vigtig for modelflyets ydeevne! Prøv at forstå propellens udformning som en lille vinge. Bladets form, vinkel (pitch) og profil er som en lille vinge, der blot roterer om et center, bortset fra det glidetal (Reynolds tal), da der er forskellig bredde og hastighed på luftstrømmen omkring 'vingen' Et af de største problemer med propelkonstruktioner (gælder også for rigtige flypropeller) er, at det er svært at teste propellen under flyvning. En propel i prøvestand (stillestående) er statisk og under flyvning er den dynamisk. Den statiske funktion er ikke identisk med den dynamiske funktion, som optræder under flyvningen. Det er relativt nemt at konstruere en propel, der virker perfekt ved stilstand, men under flyvning taber den sin effektivitet. |
|
| Propelbladets form | Generelt er propelbladene udformet som vingerne på et modelsvævefly. En
stor berøringsflade af luften og elliptisk profil virker oftest bedst,
uanset om det er en RC svæver eller en propel. Flere producenter, f.eks.
APC og Bolly ændrer bredde, pitch og form og tilnærmer sig den
elliptiske form med en skarp bagkant og tilspidsede propeltipper,
eventuelt med bagud vendte tipper. Specielt ved 3 og 4 bladede propeller
er dette vigtigt og det kan være umuligt at få en 2 bladet propel til at
være ideel, på grund af afstanden til jorden under start og landing. Valget af bladenes udformning kan også afgøres af hvad flyet skal anvendes til. Et 3D fly med stor luftmodstand skal ikke have samme propel som et fly med lav (tynde vinger og krop) luftmodstand. 3D flyet skal have en større diameter og bredere form end hurtigere fly med lille diameter og højere omdrejninger eller større pitch for hastighed via propellens stigning (pitch) ved samme omdrejninger. |
|
| 1, 3 og 4 blade? | Et bladede propeller anvendes ofte kun til
små racerfly eller linestyring. En normal 2 bladet propel på 5,8 x 5,8"
med 12 mm bredde svarer til et enkelt blad på 6,2 x 5,7" med 17 mm
brede. Den étbladede propel er mere effektiv på grund af den større
diameter og berøringscirkelflade (Højt Reynolds tal) Store diametre på
en étbladet propel er meget upraktisk på grund af den store kontravægt,
der er nødvendigt for at få balance i propellen. I modsætning til den generelle opfattelse af, at flerbladede propeller mister sin effektivitet på grund af bladene giver turbulens til det næste blad osv. Dette er ikke rigtigt, men på grund af den mindre diameter vil propellen blive mindre effektiv og man er nød til at gå ned i diameter for at motoren kan trække propellen til samme trækkraft. En veldesignet 4 bladet propel kan være mere effektiv end den tilsvarende 2 bladede! Bolly hævder f.eks., at de har de mest effektive 3 og 4 bladede propeller i verden! |
|
| Profiler | Som på et svæveflys vinge, vil man maksimum løft over træk. Det betyder
en tykkelse på 15-19% nær roden og progressivt tyndende ud til 10% ved
tippen. Omkring 12-13% ved 3/4 længde er optimal. Profilerne i blade vil
variere fra fabrikat til fabrikat. Men et Clark Y profil er ofte
standard. Roden af propellen leverer mindst træk og tipperne skal have
mindre pitch på grund af den højeste hastighed i forhold til den
omgivende luft. Til nogen opgaver er midten af propellen anderledes end
roden og tipperne. CAD/CAM propeller afviger meget fra den
standardpropel vi ofte anvender. Den er designet til stor ydeevne under
kontrollerede forhold. |
|
| REYNOLD'S TAL | Hvad er så Reynold's tal? Tallet er et matematisk udtryk for et skalaforhold mellem fysisk størrelse og effektivitet. Jo højere tal des mere effektivitet. Formelen er: Re=68500 x kraft x længde. (bredde, vinge eller blad) Det er dog mest for at sammenligne skala med det originale fly. | |
| PITCH | Pitch er nok den mindst forståelige faktor, men det er den teoretiske
afstand propellen vil bevæge sig fremad pr. motor omdrejning. Propeller med fast pitch har ofte drejet bladene med forskellig pitch ud af længden på bladet. Derfor vil en propel med 5" diameter bevæge sig 31,4" frem og en propel med 10" diameter bevæge sig 62,8" frem. Derfor vil den større propel kun behøve den halve pitch for at bevæge sig det samme stykke fremad.
|
|
![]() |
![]() |
|
| PROFILER | ||